Chokolademousse og havremælk

Ja, som spået kunne jeg ikke holde mig fra køkkenet 😆

Jeg har for nylig opdaget aquafaba, og milde himmel hvor er jeg fan af det stads og dets egenskaber! For jer der tænker “aqua-hvaffornoget?”, så er aquafaba kogevandet fra kikærter. Ad ad ad, tænker du måske, men det er altså ikke ulækkert. Vandet de har ligget i blød i er no-go, men kogevandet er helt ufarligt at indtage og kan bruges til alskens lækre desserter (og ikke-søde retter sikkert også). Jeg har prøvet at lave marengs og is ud af det med stor succes, men chokolademousse havde jeg endnu ikke forsøgt mig med, fordi det virkede så kompliceret – det var det i øvrigt ikke. Men min kæreste elsker chokolademousse. Det er måske hans yndlingsdessert. Så han (og jeg) skulle forkæles lidt. Det var nemt nok, og det er bestemt ikke sidste gang.

Opskriften er fundet her:

Klassisk, luftig chokolademousse på vegansk

Jeg fik også prøvet plantemælks”maskinen”, så nu har vi en liter hjemmelavet havremælk stående i køleskabet 👌

Jeg skriver det her, mens min far går tur med den bette i barnevognen. Puha, al den frihed er jo slet ikke til at håndtere 😂 Og jeg skal ud i aften og være væk i hele tre timer. Uha, det er store sager 😄

Hvorfor filan vender mine billeder tit den forkerte vej? Hvad gør jeg galt? Jeg kan rotere det men ikke gemme det, når jeg er på fra mobilen, fordi jeg ikke kan “nå” gem-knappen 😬 Oh well, I må lige leve med mine begyndervanskeligheder 😂