Hvorfor madplan?

Ja, hvorfor egentlig planlægge ugens måltider? Før i tiden besluttede vi om eftermiddagen, hvad vi ville have til aftensmad, hvilket betød, at vi tit kom til at spise ret sent. Det fungerede også udmærket, da vi kun var to.

Efter vores datters ankomst var vores spisevaner helt og aldeles noget rod. Vi spiste på skift, når der lige var tid. Jeg brugte evigheder på at lave mad, fordi den bette skulle ammes hele tiden eller bare var meget morsyg. Samtidig tog det lang tid at genvinde mine gamle kræfter efter kejsersnittet, så det der med at stå i køkkenet og kokkerere et helt måltid var bare fysisk hårdt.

Da hun fyldte seks måneder og skulle til at spise sammen med os (BLW), var jeg godt klar over, at der måtte struktur til. Vi fældede derfor en hurtig plan ned og besluttede os for at prøve. Det gav et rigtig godt overblik, og jeg vidste, hvad der skulle forberedes til næste dag. Om formiddagen når den bette sov lur, vidste jeg også præcis, hvad jeg skulle forberede til om aftenen. Det øgede effektiviteten, og jeg fik engang imellem mulighed for at sidde ned og slappe lidt af, inden hun vågnede fra sin lur.

Derudover er det billigere at holde en madplan, forstået på den måde at man kan lægge retterne sådan, at man mindsker madspild. En sag jeg personligt går meget op i. Hvis man for eksempel ligger inde med en bestemt ingrediens, som man har brugt til en ret en dag, så kan man lave en ret, der indeholder den samme ingrediens dagen efter.

Sidst men ikke mindst så udfordrer jeg mig selv og udvikler mig, når jeg laver madplanerne, og når jeg går i køkkenet for at tilberede maden.

Så hvorfor madplan?

Fordi det giver struktur i en travl hverdag, fordi det er billigere, og fordi det skaber rum til kreativitet og udvikling i processen.

Det er i hvert fald de erfaringer, vi har gjort os i forhold til den ugentlig madplan.

God lørdag aften til jer.