Fredag uge 37: Svampebob

Denne ret blev skubbet til lørdag, da vi spiste hos mine forældre fredag. Det skal der være plads til. Fleksibilitet. Ellers er det surt at holde en madplan.

Svampebob er egentlig bare pasta med svampesovs. Jeg ved ikke, hvorfor vi begyndte at kalde den svampebob, men nu kan den ikke hedde andet.

Sådan laver jeg svampebob:

400 gram champignoner

En brik risfløde (anden plantefløde kan også bruges)

Tre fed hvidløg

Sojasauce

Friskkværnet peber

Vand

Frisk pasta (tørret kan også bruges)

Svampene svitses af i olie på en dyb pande.

Hvidløgene presses i og steges med.

Risfløde, sojasauce og peber tilsættes. Det står og simrer, mens pastaen koger.

Når pastaen er færdig, vendes det sammen med svampesovsen på panden. Der tilsættes vand, hvis der er behov for mere væske.