Tirsdag uge 37: Marokkansk

Jeg ved faktisk ikke, hvor meget Marokko der egentlig er over denne ret, men den minder om noget marokkansk mad, jeg engang har spist i Paris, og jeg ved, at man i hvert fald spiser de forskellige ingredienser i Marokko, så close enough 😅

Man skal bruge følgende:

En pose grøntsagsbund fra Remas frysedisk.

Tre fed hvidløg

Ras-el-hanout (krydderiblanding)

Kikærter

Hakket tomat

Couscous (jeg brugte fuldkorns)

Sådan gør du:

Svits hvidløg og grøntsager i en pande.

Tilsæt ras-el-hanout og lad kort stege med.

Tilsæt hakket tomat og kikærter, og lad det simre, indtil det hele er mørt.

Smag til og tilsæt evt. ekstra krydderier.

Serveres med couscous og tahindressing.

Opskrift på tahindressing:

Lys tahin

Citronsaft

Sojasauce

Friskpresset hvidløg

Vand efter behov

Bland det hele sammen i en skål og tilsæt vand indtil det har en konsistens, som du synes om.