Fredag uge 36: Bagte kartofler, bagte grøntsager og stegt spidskål

Ja, dette indlæg skulle have været skrevet i fredags, men det gik sådan, at den halve liter is jeg spiste (Okobay med chokolade) ikke gjorde godt i mit system. Jeg måtte gå på hovedet i seng, og i går havde jeg dårlig tid, så derfor kommer den først nu 😊

Retten består af flere elementer.

De bagte kartofler skal jo bare i ovnen, så dem kommer der ingen opskrift på 😄

Spidskålet er bare skåret halvt igennem og stegt først ved høj varme og så lav varme, så det står længe og bliver daarjlig blødt og saftigt 👌

Grøntsagerne skar jeg i grove stykker og smed i et fad. Jeg brugte champignon, rød peber, asparges, squash, løg, hvidløg og cherrytomater. Man kan bare bruge de grøntsager, man lige har lyst til eller har liggende i køleskabet.

Jeg hældte olie og presset hvidløg ud over og vendte det hele sammen med fingrene. Så sprayede jeg med en barbecuespray, som jeg købte i Rema 1000 for en måneds tid siden. Den ser således ud:

Til sidst dryssede jeg med parmevegan:

Jeg bagte det i ovnen i omkring tre kvarter.

Jeg lavede en bearnaisedressing dertil også. Opskriften er som følger:

En håndfuld cashewnødder sættes i blød i kogende vand i mindst et par timer og gerne natten over.

De blendes i en minihakker sammen med bearnaiseessens (den i den lille gule flaske), estragon, løg og hvidløg, salt peber og vand til konsistensen passer.

Det mættede helt vildt, og som regel plejer jeg at spise to portioner. Men jeg kunne kun lige klemme den portion på billedet ned 😄

God aften 🌱💚